Gift med Andrea Helene Johansen. fra Varminglund.

Børn: Aage Mathias Matthiesen (mig) 12.januar 1954.

Jytte Matthiesen (lauridsen) 2. april 1955.

-Uddrag af fars errindringer, som han nedskrev i 1988..

-Mor var jo kun ung da hun kom til os, ( som husbestyrerinde) og så var hun fra Danmark.. ( fyn) - Det var nye forhold at komme ind til, men hun klarede sig godt, hun havde tjenestepige til hjælp.

-De levede i ro nogle år, så kom krigen i 1914, far blev ikke indkaldt før 1915. det blev en streng tid med rationering og pligt til at aflevere korn. Der blev holdt kontrol med alt.

Mandlig hjælp var jo ikke til at få fat i, så fik bedste 2 russiske krigsfanger tildelt. - Dem var han godt hjulpet med. De forstod dog ikke hinandens sprog, men de vænnede sig dog til at forstå Bedstes sønderjyske med et par enkelte tyske ord indimellem.

Når far kom hjem på orlov, snakkede han tysk til dem. Den ene forstod lidt tysk,den anden meget lidt.De var godt tilfredse, Bedste behandlede dem ordenlig og de spiste sammen med os andre, som ellers var forbudt.- Der kom jo uanmeldt kontrol for at se, om vi havde for meget korn, da var russerne vakse med ar hjælpe med at gemme væk, så der ikke var noget at finde.

- Det var en meget vanskelig tid, alt var så knap og alle yngre mænd var jo indkaldt. - Både onkel Henrik, onkel Anton og Rasmus fra Tohede, men de kom da heldigvis alle hjem igen.

Den 10. juli kl. 10 om formiddagen, blev far såret i venstre arm. Det skete i Frankrig, de var om natten kommet ind til fronten 240 mand. Om natten begyndte skydningen uafbrudt i 3 døgn. Da de så samlede resterne, var der kun 48 uskadte mand tilbage.